Projektet vender således blikket mod de oprindelige danske landsbyer, som var betinget af det pågældende områdes naturgrundlag, terrænets forløb, jordens beskaffenhed, materialers tilgængelighed samt nærheden til andre byer.

Dette samspil medførte en langsigtet og helhedspræget udvikling, hvor bygningerne oftest samledes som gadehuse omkring diskrete vejforløb, og landsbyen underlagde sig landskabets og naturens forudsætninger. Landsbyen var ikke kun et boligområde, men også et erhvervs- og forsyningsområde med jorde i flersidig drift, hvortil kom fællesarealer i form af grønninger og mindre pladsdannelser.

De sidste årtier har disse principper for byudvikling været kraftigt nedprioriteret. Parcelhusbyggeriet er blevet realiseret i højt tempo, uden hensyn til de enkelte landskabers og områders særpræg. Samtidig har nedgangen i antallet af aktive landbrug og dræningen af erhvervsmuligheder i landdistrikterne markant ændret vilkårene for liv på landet.